Romaner om kærlighed på nye måder
![]() ISBN 978-87-993912-0-2 199,- kr. Kan bestilles hos boghandlere eller købes her. Hent GRATIS smagsprøve (pdf) “En kvinde tre mænd”, en roman af Pouline Middleton. Er nu udkommet i 2. oplag! Romanen handler om 42-årige Elizabeth Trapgaard og kærligheden. Vi møder hende, da hun netop er blevet alene igen og gør status. Hun synes ikke, at tosomheden har bragt det bedste frem i hende selv og mænd. Så hun beslutter at sende drømmen om den eneste ene på pension, og i stedet lede efter tre mænd: en til snak, en til sex og en til praktisk arbejde. ”En kvinde, tre mænd” er en underholdende roman om en kvinde, der udfordrer nogle af vores grundlæggende opfattelser af, hvad kærligheden er for en størrelse. Den bevæger sig i krydsfeltet mellem vores drømme og de mange nye muligheder, der er for at leve dem ud og få kærligheden til at vokse, også når man ikke er 17 mere, men stadig føler sig, som om man var. |
![]() ISBN 978-87-993912-2-6 199,- kr. Kan bestilles hos boghandlere eller købes her. Hent GRATIS smagsprøve (pdf) “En mand tre kvinder”, en roman af Peter Jørgensen. Udkom 26. november, 2010. Romanen handler om 48-årige Christian, hans glæder og udfordringer med kvinder, hvor han ofte lander i dilemmaer mellem følelser og fornuft. Da Christian i foråret mødte Elizabeth, som havde sat sig for at finde tre mænd til forandring fra det traditionelle parforhold, blev han inspireret til at finde tre kvinder, som hver især opfylder hans forskellige ønsker: En eksotisk, en soulmate og en frisk, ung og gerne lidt vild type. Bogen er den første dagbog om kærlighed, som er skrevet af en mand. Den beskæftiger sig med nogle af de dilemmaer, den moderne mand står midt i med en masse valgmuligheder men uden et kompas, man kan være sikker på fungerer hver gang. |
Ny roman om Christiania udkom på Fristadens 40 års fødselsdag
Den anerkendte forfatter Per Smidl har skrevet en løssluppen og glad roman om de år, han boede i en skurvogn på Christiania i starten af 80’erne. ”Skurvogn 537 Christiania” er titlen på bogen, som kommer på gaden som optakt til Christianias 40 års fødselsdag den 26. september.
Jacob Ludvigsen, journalist og iværksætter af Christianias befrielse den 26. september 1971, har læst manuskriptet til Skurvogn 537 Christiania og skriver i en udtalelse til bogen:

“Skurvogn 537 Christiania er forfatteren Per Smidls overvældende lovsang til Fristaden, dens anarkister, kaos og kvinder, oplevet og opført af taxichaufføren Andreas Stein, der har solgt sin andelslejlighed for at flytte på Staden.
Hvis man som eksperiment forestiller sig, at Henry Miller havde været en del yngre, havde han måske valgt Christiania frem for Paris og evnet at skildre det samme brus af frihed, frækhed og det forbudte.
Gennem fyrre år har Fristaden været tema for adskillige bøger, men kun få romaner. Skurvogn 537 Christiania folder hippiereservatets sjæl ud og tilfører den en spirituel global dimension, som ingen hidtil har formået.”
Skurvogn 537 Christiania udkom 22.09.11.

